home Steder Hold en perfekt skiferie i Zell am See

Hold en perfekt skiferie i Zell am See

Mange rejser til Østrig på skiferie, da landet er berømt for de ideelle forhold til skiløb for både voksne men også for børn og begyndere, så alle kan derfor trives i sneen i de mange skiområder med hyggelige afterski tilbud. Et af de mest populære steder er skidestinationen Zell am See, der ligger ved byen Kaprun. I hele dette skiområde finder man diisse distrikter:

 

  • Zell am See
  • Kaprun
  • Bruck
  • Piesendorf
  • Maishofen
  • Fusch

 

Her er totalgaranti for sne, da der findes flere gletsjere i området for eksempel Kitzsteinhorn, så man kommer aldrig forgæves, og for at gøre snelandskabet perfekt anvender man snekanoner. Gletsjere har desuden den egenskab, at de skaber mange velegnede pister til både begyndere og øvede skiløbere. Zell am See har et moderne og velfungerende liftsystem bestående af gondolerne ’Gletscherjet 1’ og “Gletscherjet 2′, så man hurtigt og effektivt kan komme fra Kaprun til lifterne ved Kitzsteinhorn. Her afgår endda tre gondoler, som sikrer hurtig transport til de højeste toppe af Schmittenhöhe, hvorfra man kan få forbindelse med både Areitbahn samt Schmittenhöhe.

 

Årsager til at vælge Zell am See

Der findes jo mange forskellige skidestinationer, og mange ligner nok hinanden. Området Zell am See er især populært, fordi det er relativt nemt at komme hertil, og der er altid godt skiføre, og desuden er her hyggeligt med en god stemning, hvilket man også mærker, når man slapper af ovenpå en lang dag i sneen, når man vil på café, restaurant, pub eller diskotek, da man nemt kan møde ligesindede med samme interesser. Her findes også gode muligheder for indkøb, da her er gode og charmerende butikker at handle i. Her findes 132 km pister, og desuden kan man stå på langrend på mere end 200 km langrendspister, så man møder mange skiløbere og snowboardere i området. Mange børnefamilier er glade for den populære funpark samt halfpipen, og andre værdsætter også den kæmpe solterrasse, hvor der ofte er levende musik. Mange besøger også skicentret ”The Apple”, fordi det er et godt udgangspunkt under hele skiferien.

 

Sådan kommer man til Zell am See

Zell am See ligger midt i Østrig langs Alperne ved en sø, der tilfældigvis hedder Zeller See. Man befinder sig i 3.000 meters højde, så stedet er perfekt til skiløb samt har en fantastisk udsigt over bjergene. Man kan tage et fly hertil, men så skal man jo tage en bus eller taxi fra en af de nærmeste lufthavne, som er Salzburg eller Innsbruck. Mange vælger af praktiske og økonomiske hensyn at tage egen bil til skituren, da man jo så kun skal betale for liftkort og indkvartering, og netop disse kan man nemt i forvejen bestille på hjemmesiden hos rejsebureauet Sunweb. På den måde kan man nemt i forvejen planlægge den perfekte skiferie for hele familien, idet man så kan medbringe hele familien i bilen, hvilket er en bekvem måde at rejse på, og man kan jo gøre stop undervejs på turen, hvis man vil se andre attraktioner på samme tid. Den nemmeste måde at komme hertil er ved at køre stik sydpå ned langs de store tyske byer Hamborg, Hannover, Nürnberg og München, hvorefter man er næsten er fremme ved målet. Man skal nemlig nu blot følge hovedvej 8 mod Rosenheim, hvorefter man drejer til højre ad rute 93 mod Kufstein. Kort efter denne by skal man mod venstre ad rute 178 mod Kitzbuehel, hvor man drejer til højre ad rute 161 mod Zell am See samt Kaprun.

 

 

Billede: bortescristian

Billede: bortescristian